Natur og varme kilder - Rundrejse i Japan - Japanspecialist

Natur og varme kilder

18 dage

Fra 32.990 kr.

Oversigt

Udforsk Japans utrolige natur, og oplev bl.a. de ritualer, der er forbundet med landets varme kilder.

Tag med på denne rejse, lær Japans mangfoldige natur at kende, og oplev de skjulte perler. Når I har udforsket naturen, kan I rejse tilbage i tiden og bo på en traditionel ryokan, hvor I kan bade i en varm kilde, som man gjorde for århundreder siden.

Denne tur er bedst om efteråret, når landskabet forandrer sig til en eksplosion af guld, rødt, brunt, orange og gult.

Rejseforslag

Dag 1

I dag lægger I Europa bag jer og rejser til Japan, hvor I kommer til at opleve et sæsonbestemt eventyr, I sandsynligvis vil huske lang tid fremover.

Dag 2

Når I ankommer til lufthavnen, bliver I kørt til jeres hotel i det centrale Tokyo (med dele-taxi eller limousinebus fra lufthavnen). Hvis I har energi til det, kan I slentre en tur gennem Happo-en eller Hamrikyu, to smukke japanske haver.

Dag 3

Forsøg at stå tidligt op, og besøg den ydre del af fiskemarkedet i Tsukiji! Start eventluelt med at nyde stedets sushi morgenmad. 

Ikke langt fra Tsukiji fiskemarkedet finder I Asakusa, der er et af Tokyos ældre klassiske kvarterer, hvor det imponerende Senso-ji tempel (også kaldet Asakusa Kannon templet) er et must. På vejen op til templet går I gennem Nakamise gaden, som er spækket med butikker, der sælger traditionelle souvenirs, snacks og slik.
 

Berig turen med en af disse tillægpakker:
Dag 4

I dag det oplagt at tage på en endagstur. Tag et tog fra Asakusa til Nikko, der ligger i Tochigi præfekturet ca. 150 km nord for Tokyo. Stedet, der er UNESCO-anerkendt verdenskulturarv, ligger mellem farverige skovklædte bakker, naturskønne søer og imponerende vandfald i Nikko Nationalpark. Ryuzu vandfaldet er et andet populært sted, hvor efterårsfarverne kommer til deres fulde ret.

Nikko er også hjemsted for en af de mest fascinerende af alle Japans UNESCO-beskyttede helligdomme – Toshogu. Det er et mausoleum for shogun Tokugawa Ieyasu, den berømte militærleder, som levede i starten af det 17. århundrede og bidrog til landets genforening.

En alternativ mulighed er at tage til Kamakura, der er nemt at komme til med tog. Ud over den gigantiske Buddha-statue af bronze i Kotoku-in templet er der 65 buddhist-templer og 19 shinto-helligdomme i denne historiske by. 

I kan også gå en tur gennem Kawagoes gamle handelsdistrikt, hvor I kan se kura-bygninger og det game Kita-in tempel, der omfatter de eneste tilbageværende dele af Edo-borgen. Kawagoe kaldes også for "lille Edo", og her kan I stadig fornemme stemningen fra Edo-tiden i det 19. århundrede.

Hvis I har energi til flere oplevelser, kan I besøge Yokohamas futuristiske havn, hvor I finder Asiens største Chinatown og det populære CupNoodles Museum.
 

Berig turen med en af disse tillægpakker:

I dag siger I farvel til Tokyo og fortsætter rejsen med tog i vestlig retning mod de Japanske Alper til Yamanouchi, bedre kendt som Yudanaka. 

Dette gamle feriested er hjemsted for mange varme kilder (onsen), der er den perfekte modgift mod Tokyos travlhed, så læn jer tilbage, og nyd det varme vand.

I dag skal I for første gang bo på en ryokan, et traditionel japansk gæstgiveri, hvor morgenmad og middag normalt er inkluderet.
 

Efter en traditionel japansk morgenmad kan I gå hen til den nærliggende historiske landsby Shibu Onsen og opleve de varme kilder og smukke smalle gader. Nogle ryokans i Shibu er mere end 400 år gamle. Længere oppe ad bakken ligger abeparken Jigokudani, der er meget berømt for sin koloni af vilde japanske makakaber. Disse aber, der også kaldes sneaber, nyder at slappe af i deres egen varme kilde.

Rejsen fortsætter med tog til den smukke gamle by Kanazawa, der ligger mellem de Japanske Alper og Det Japanske Hav. 

Kanazawas lokale køkken er berømt i hele Japan, især for sine fisk- og skaldyrsretter med råvarer fra Det Japanske Hav. Hvis I elsker fisk og skaldyr, må I absolut ikke gå glip af Omicho Ichiba fiskemarkedet eller de mange sushi restauranter.
 

I dag har I en hel dag i Kanazawa. I kan starte dagen med at gå en tur rundt om og gennem Kanazawa borgen. Rundt om borgen ligger Kanazawa borgparken og den smukke have Gyokusen Inmaru samt tehuset Gyokusen-an. 

Overfor borgen ligger Oyama-jinja helligdommen, og et stenkast væk finder I haven Kenrokuen, der er en af de tre smukkeste landskabshaver i Japan. 

Gå en tur gennem det gamle samuraikvarter Nagamachi, som er et af de bedst bevarede samuraikvarterer i Japan. Senere kan I tage videre til det gamle Higashi Chaya distrikt. Dette stemningsfulde kvarter er hjemsted for elegante restauranter, butikker med kunsthåndværk og geisha-huse. Hvis I interesserer jer for kunst, kan I besøge det imponerende 21st Century Museum of Contemporary Art. 

I kan også tage på en endagstur fra Kanazawa til Kaga Onsen. Denne fotogene rustikke landsby er kendt for sine mange varme kilder af høj kvalitet.
 

I dag går turen til Kyoto – byen, der er bedst kendt som Japans kulturelle hjerte, og som er hjemsted for gamle templer, zen-haver og paladser. 

Fra det 131 meter høje Kyoto Tower er der en smuk udsigt over byen. Herfra kan I gå til Honganji templet. Komplekset består af en vestlig og østlig side og den smukke Shoseien have. Bagefter kan I fortsætte til Nijo Castle og det imponerende Kejserpalads.

Midt i Kyoto ligger Kejserpaladsets have og park som en fredfyldt oase, hvorfra I kan nyde udsigten til bjergkæden Higashiyama.
 

Dag 10

I dag kan I tage toget til Arashiyama distriktet og nyde Arashiyama-, Sagano- og Takao-distrikterne.

Glem ikke at besøge Togetsukyo, der er en elegant træbro, og nyd udsigten over Kasura floden og det imponerende syn af Arashiyamas bakker. Senere kan I gå en tur gennem Sagano distriktet, hvor I kan gå på opdagelse i den majestætiske Sagano bambusskov og opleve rismarker, templer og kirkegårde. 

Fredfyldte bjergtempler og bjerglandskaber er karakteristisk for Takao distriktet. Besøg seværdighederne Jingo-ji, Kozan-ji og Sekisui-in (fra henholdsvis det 9. og 8. århundrede) for at lære området bedre at kende.
 

Dag 11

Efter morgenmaden kan I besøge Fushimi Inari helligdommen, den ikoniske helligdom, der er kendetegnet ved sine tusindvis af røde porte. I den sydlige del af Kyoto finder I også Hieizan Enryakuji templet, der blev bygget i 792 og grundlagt af munken Saicho. Templet hørte engang til den mest magtfulde klosterfæstning og blev oprindeligt bygget for at beskytte Kyoto mod mørke kræfter.

Daigo-ji er også et besøg værd. Her ligger Sanpo-in templet som omfatter en pagode fra 957. Det er en af de to sidste pagoder fra Heian perioden.

I kan også tage en tur ud af Kyoto. Besøg det traditionelle Nara, hvor I kan opleve Todai-ji, der er et af Japans ældste og største trætempler. Ved siden af tempelkomplekset ligger Nara Park, der er hjemsted for mange fritgående tamme hjorte.
 

Berig turen med en af disse tillægpakker:

Kør med shinkansen (højhastighedstog) til Hiroshima. Hiroshima er en moderne by med et autentisk hjerte og en robust karakter. Besøg Atomic Bomb Dome og den imponerende Fredspark. I området findes der også flere mindesmærker, herunder Børnemonumentet (kendt for de 1000 origamitraner), Fredsklokken og Fredsflammen.

Om eftermiddagen kan I besøge Hiroshima Castle. Inde på borgen er der en udstilling om dens og andre japanske borges historie. Om aftenen bør I prøve Hiroshimas specialitet, den meget populære soul food, okonomiyaki.
 

Gør denne dag til noget særligt ved at besøge et af Japans smukkeste steder, Miyajima. Denne lille ø er berømt for sin Itsukushima helligdom, hvis store røde himmelport eller torii knejser stolt i havet foran helligdommen. 

Tag jer tid til at opleve de andre helligdomme på øen, herunder Daisho-in templet (smukt kompleks med buddhistiske skulpturer) og den store træhal Senjokaku. 

Tag stedets svævebane eller følg en af de tre vandrestier op til Mt. Misens top, hvorfra I kan nyde den smukke udsigt over øen.
 

Berig turen med en af disse tillægpakker:

I dag fortsætter I til Kyushu, hvor I først besøger den betagende by Kurokawa Onsen, der ligger i en dal omgivet af et tåget bjerglandskab. Landsbyen er en af Japans smukkeste bjerglandsbyer. 

Nyd den smukke udsigt over de farverige bjergskråninger undervejs. Kurokawas autentiske og rustikke atmosfære er meget velbevaret, og landsbyen er kendt for sine smukke varme kilder, hvor I kan slappe af i det fri midt i den fredfyldte natur. Ud over de varme kilder byder området også på smukke vandrestier.
 

Kurokawa Onsen ligger ikke langt fra den utrolige vulkan Mt. Aso, der stadig er aktiv og hvis caldera er en af de største i verden. Vulkanens Nakadake krater i midten er et fantastisk syn og udsender stadig svovldampe og gasser.  

Kuju bjergene byder også på mange smukke vandreruter langs bjergtoppene, de smukke dale og en stor sump. Dette område er et paradis for friluftsfolk.
 

I dag fortsætter I til Yufuin og Beppu, der er berømte landsbyer med varme kilder.

Yufuin er et mere trendy resort med elegante indkvarteringsmuligheder, butikker, sommerfestivaler, museer og gallerier. Området omkring landsbyen er meget landligt præget af rismarker og gårde og domineres af Mt. Yufus to tinder.

Beppu er blevet Japans mekka for varme kilder og har flere varme kilder end noget andet sted i landet. Det er også her, I finder de utrolig flotte "Beppu Hells"-kilder, hvis unikke farver, I ikke må gå glip af. Alle disse "helveder" har deres egen funktion og mineralsammensætning og ligger inden for gåafstand fra hinanden.
 

I dag lægger I vulkanerne, lavaområderne og kurbadene bag jer og kører med shinkansen til Fukuoka. Byen ligger tæt på det asiatiske fastland, som derfor har haft en stor indflydelse på den lokale kultur og det lokale køkken.  

Byen er berømt for sine yatai madboder, hvor I kan nyde velsmagende typisk streetfood. Fukuoka er også hjemsted for Japans ældste zentempel, Shofukuji, som stammer fra 1195.

Området omkring Fukuoka Castle og Ohori Park er de bedste steder i Fukuoka, hvis I har lyst til at slentre langs smukke søer, pavilloner og øer og nyde udsigten over byen.  
 

I dag skal I sige farvel til Fukuoka og Japan. Vi håber, at det har været et inspirerende eventyr, som har givet jer lyst til at vende tilbage og opleve mere.

Overnatning

Anbefalede overnatningsmuligheder til denne tur er

Japan har et stort udvalg af forskellige overnatningsmuligheder, lige fra vestlige hoteller til traditionelle japanske ryokaner.

Vi er stolte af at tilbyde skræddersyede ture til vores kunder, så vi kan arrangere den ønskede overnatning for at imødekomme dine personlige ønsker og sikre dig en uforglemmelig oplevelse i Japan.

Ryokan + 5 Fotos
Ryokan

En ryokan er en traditionel japansk gæstgiveri, der tilbyder en unik kulturel oplevelse. Gæsterne sover på tatami-måtter, nyder traditionelle måltider og kan have hot springs & haver.

Hoteller i vestlig stil + 5 Fotos
Hoteller i vestlig stil

De fleste hoteller i Japan er vestlige i stilen og tilbyder komfort og bekvemmelighed med faciliteter som roomservice og fitnesscentre. Mange ligger i større byer og i nærheden af populære destinationer.

Hvad er inkluderet

Hvad er inkluderet

  • Internationale flybilletter tur/retur
  • Indchecket bagage
  • Lufthavnstransfers
  • 11 nætter på hotel
  • 5 nætter på ryokan med onsen
  • Morgenmad og middag (udvalgte steder)
  • Transportbilletter mellem destinationerne

Hvad er ikke inkluderet

  • Lokal transport (busser, metro, taxaer)
  • Lokal byskat, som skal betales på stedet
  • Valgfrie udflugter og sightseeing-ture
  • Rejseforsikring

Bemærk venligst, dette er kun et eksempel på en skræddersyet tur. De tjenester, der beskrives som inkluderet og ikke inkluderet, vil variere afhængigt af dine krav. Hos Japanspecialist er vi glade for at imødekomme alle dine ønsker, når vi skaber din personlige rejse.

 

Aftal din konsultation med en ekspert

Vores erfarne rejsekonsulenter er klar til at skræddersy denne rejseplan og arrangere din drømmeferie i dag. Du kan enten aftale et online-møde med en af vores konsulenter eller udfylde en forespørgselsformular, så vender vi tilbage til dig med et personligt skræddersyet tilbud.

Hvad indgår i rejserådgivningen?

Rejsebudget
Rejsedatoer
Præferencer
Erfaringer
Dine spørgsmål
Endelig reservation

Oplev Japan på din måde med vores eksperter

Vi er en del af Japans største rejseselskab, JTB, der blev grundlagt i 1912 og i dag er et af verdens største. Vi er passionerede omkring Japan og har årtiers erfaringer med at skabe rejseoplevelser for vores kunder til dette fantastiske land.

Skæddersy din rejse i 4 simple trin

1
 
Bestil din online rejserådgivning
2
 
Fortæl om dine krav og præferencer
3
 
Modtag din skræddersyede rejseplan og tilbud
4
 
Afslut din reservation og nyd din rejse